Træ & Design

Vil du gerne arbejde med træ?

Og drømmer du om en uddannelse som håndværker? Måske som tømrer, snedker, smed, montør eller struktør?

På Træ & design får du rig mulighed for, at prøve kræfter med mange af de udfordringer, du vil møde i håndværksfagene. På linjen løser vi faste opgaver i huset, vedligeholder skolens bygninger og bygger inventar til skolens andre værksteder. Herudover løser vi også en række forskellige opgaver for virksomheder ude i byen. Eksempelvis bænke og plantekasser til parkerne eller puslespil til daginstitutioner.

Du får brugt dine hænder og krop hver dag. Vi arbejder både inde og ude, så dagene ligner sjældent hinanden. Selvfølgelig skal vi nå de opgaver, der ligger, men der er altid plads til, at du kan lege med design og dine egne gode ideer.

På linjen lærer du om

  • sikkerhed på værkstedet
  • bearbejdning af træ
  • ideudvikling og design
  • projektledelse
  • arbejdsmiljø
  • materialeforståelse
  • ergonomi & en stærk krop

Og du lærer hvordan du

  • tegner dine ideer, så andre kan se og forstå projektet
  • vedligeholder konstruktionerne, eksempelvis ved at slibe og male
  • holder udeområderne pæne ved at plante og pleje bede og træer, slå græs m.m.

Og du bliver selvfølgelig introduceret til værktøj, specialværktøj og maskiner.

Interesseret i Træ & design?

Vil du høre mere om Træ & design? Så ring til linjefagsleder Nicolai Winther på 25 97 50 16 eller send en mail

Gem

Underviser

Nicolai Winther

Tlf: 25 97 50 16
E-mail: nicolai@solps.dk

Linjeleder på træværkstedet. Uddannet tømrer i 2010.

Ansat på Solrød Produktionsskole siden 2010.